Kunst- og tegneundervisning for 1.-4.klasse
Kan man tegne larmen fra en rumraket? Er det kunst når man klæder sig ud? Hvordan maler man følelser?
På dette billedskolehold eksperimenterer vi indenfor maleri, tegning, skulptur, fotografi og keramik. Vi går i en række danske samtidskunstneres fodspor og arbejder med poetiske fortællinger ud fra kunstnernes teknikker med fantasiskabende og utraditionelle materialer.
Her handler det ikke om at lære at tegne perfekt, men om at udforske sin evne til at skabe sanselige fortællinger. Børnene vil lære basale færdigheder indenfor hvert medie og fokus vil være på at fremme sit eget udtryk/budskab indenfor de forskellige materialer.
Undervisningen er struktureret sådan, at eleverne hver undervisningsgang introduceres til en nyt kunstnerisk medie – ex.maleri/keramik/foto. En typisk undervisningsgang ser således ud:
- Kort samtale om mediet, hvordan kunstnere har brugt det og mediets muligheder.
- Struktureret øvelse(r) med materialerne for at lære dem at kende
- Frie hænder til at udtrykke sig
- Kort fælles samtale om hvad vi har skabt
Alle kan være med uanset teknisk niveau. Det vigtigste er, at I har lyst til at være kreative.
Forløbet afsluttes med en fernisering, hvor børnene udstiller nogle af de værker de har produceret.
Tilmelding
Hvem: For 1.-4.klasse
Hvornår: Torsdage 16.00-17.40
Start: 16.januar
Undervisningsgange: 16 (Hver torsdag frem til 14.maj, undtagen uge 7+15)
Holdstørrelse: Max 8 elever
Praktisk: Det er af betydning for undervisningen, at eleverne møder til tiden, så alle får glæde af det fælles oplæg, der er en vigtig start på undervisningen.Hvis eleven er syg eller af anden grund forhindret i at møde, beder jeg om, at der meldes afbud i god tid før undervisningen begynder.Det er en god idé at møde op i praktisk arbejdstøj, der kan tåle malerpletter og lignende.
Pris: 2495 kr inkl. materialer.
Foto: Jeg bruger jævnligt fotografier fra undervisningen (situationsbilleder, ikke portrætter) og af elevernes billedarbejder til at dokumentere og fortælle om værkstedets virke på hjemmesiden, på facebook, på Instagram. Eleverne plejer at være glade og stolte, når deres arbejde på forskellig måde bliver vist. Jeg regner med, at I er indforstået med dette, ellers er I meget velkomne til at kontakte mig