KUNST UD AF HUSET

Jeg kan bookes til firma arrangementer, børneevents eller noget helt tredje.Jeg tilbyder også at komme ud på skoler, i institutioner, asylcentre, på biblioteker, kulturhuse m.m.

workshops-for-virksomheder

Workshop for virksomheder

Træn­ger din virk­som­hed til et kre­a­tivt input?
Kunst giver ind­sigt og nye per­spek­ti­ver. Jeg kan arrangere en kre­a­tiv wor­ks­hop for dit team eller din virk­som­hed som åbner op for nye måder at være sammen og skabe værdi på.
Nedenfor er 2 eksempler på workshops jeg tager ud med, men jeg kan også kontaktes for et program sammensat særligt til dit team.

POETISK PAUSE
I en hektisk hverdag kan vi alle have brug for et break – en POETISK PAUSE – hvor vi får mulighed for at fordybe os og bruge vores fantasi. At bruge sin fantasi og finde sit indre legebarn frem mindsker stress og øger glæde og dermed medarbejdernes trivsel.

Denne workshop giver jer teknikker til at udfolde jeres kreativitet og være legende individer for en dag. Afhængig af hvor lang tid I ønsker at afsætte til den POETISKE PAUSE får I mulighed for at prøve kræfter med tegning til musik, fællesmaleri og/eller performanceaktiviteter.

På workshoppen kan I opleve

  • nye styrker hos jer selv
  • at få indsigter gennem fordybelse
  • at finde mening, motivation og engagement
  • opleve dine kolleger i nye sammenhænge

Dagen i korte træk:
Jeg kommer med et kort oplæg.
Vi starter dagen med en kreativ opgave som opvarmning.
Vi bruger resten af dagen med workshops, hvor I arbejder med den/de kreative aktiviteter I på forhånd har besluttet jer for.

Deltagere: max 10
Tid: 3 eller 4 timer
Pris: 3500/5000 kr. ex moms.

Prisen er eksklusiv transport, hvis jeg skal længere end 10 km fra Rådhuspladsen.

Send forespørgsel

Kreativ tænkning

Tidligere har man defineret leg som noget, der står uden for seriøse eller praktiske processer. Men forskning har efterhånden slået fast at leg kan have en positiv indflydelse på mange, hvis ikke alle designprocesser og deres slutresultater.
Kreativ tænkning er en innovationsmetode – en række trin til generering af muligheder, og hjælpe dig med at udvikle et produkt eller en proces. Alt for ofte sidder folk fast i at forfølge deres første ide eller de forsøger at finde en perfekt ide eller løsning på et problem, som sjældent virker.

Workshoppen sigter på at give en vitaminindsprøjtning i form af opfindsomhed og nye måder at angribe udfordringer på, som kan resultere i bedre produkter og services for virksomheder og kunder.

Det får I med jer:

I får redskaber der gør jer i stand til at tænke og arbejde som en designer

Dagen i korte træk:
Jeg kommer med et kort oplæg om kreativ tænkning i kunst og design.

Vi starter dagen med en kreativ opgave som opvarmning.

Herefter vil jeg gennemgå en række metoder til at facilitere kreativ tænkning med jer. Bl.a.:

Empathize, hvor man skaber forståelse for brugeren.
Define, hvor man formulerer indsigter og finder en forståelse for erkendte og ikke erkendte behov og længsler.
Ideate, hvor man udarbejder så mange idéer og forslag som muligt i flere forskellige retninger.
Prototype, hvor man bygger en model eller en slags fortælling af den forandring, man vil introducere.
Test, hvor modellen sættes ind i en sammenhæng og evalueres af brugerne.

Deltagere: max 10
Tid:  4 timer
Pris: 5000 kr. ex moms.

Prisen er eksklusiv transport, hvis jeg skal længere end 10 km fra Rådhuspladsen.

Send forespørgsel

Inspirationsdag for billedkunstlærere

Mangler I inspiration til at arbejde kunstnerisk og kreativt med jeres børnegruppe?

Jeg arrangerer inspirationsdage til lærere, pædagogisk personale eller andre der kunne være interesseret i kreativt arbejde med børn og unge.
Jeg sammensætter et program, som giver jer en masse nye ideer, samt fornyet glæde i arbejdet med kreativitet.

Inspirationsdagen foregår hos jer og er justeret udfra alderen på jeres børnegruppe.
Jeg medbringer 2-4 aktiviteter, som danner grundlag for en kreativ dag sammen med jer.

Dagen i korte træk:
Jeg kommer med et kort oplæg.
Jeg har forberedt en kreativ opgave som opvarmning på dagen.
Vi bruger resten af dagen med workshops, hvor I afprøver de kreative aktiviteter I kan lave med børnene hjemme i institutionen.
Vi afslutter naturligvis med en lille udstilling af jeres fine arbejder fra dagen.

Deltagere: max 10
Tid: 4 eller 6 timer
Pris: 2800/4000 kr. ex moms.

Prisen er eksklusiv transport, hvis jeg skal længere end 10 km fra Rådhuspladsen.

Send forespørgsel
børnefødselsdag

Børnefødselsdag

Book et hyggeligt og sjovt indslag til klassefødselsdagen. Jeg kommer ud med min transportable krea-kasse og skaber for en time et hyggeligt samlingspunkt for børnene.

Vælg mellem:

  • Byg med limpistol
  • Skab med ler
  • Klæd dig ud som kunstner
  • Mal som Picasso

Pris: 800 kr/timen + materialer 30-50 kr per barn.

Prisen er eksklusiv transport, hvis jeg skal længere end 10 km fra Rådhuspladsen.

Send forespørgsel